top of page

EN DAG PÅ HOTELLET

Herunder finder du en beskrivelse af en typisk dag på hotellet. Det er vigtig for os, at din hund også er på ferie, imens du er og derfor er din hund sammen med os og de andre hunde det meste af dagen, hvor den leger, bliver nusset, er ude i det fri og meget andet.

EN DAG PÅ HOTELLET
En skøn blanding imellem hundebørnehave og hundehotel

Kl.8.00 - VÅGN OP/MORGENMAD
Dagen på hundehotellet starter kl.8, hvor hundene bliver vækket med nus og masser af kærlighed. Når alle har fået øjne bliver der serveret morgenmad på sengen.

​Kl.8.30-10 - LUFTETUR OG ROOMSERVICE
Når alle har fået morgenmad, så er det tid til dagens første luftetur. Når hundene bliver luftet, så kan det være en lang gåtur eller fællesleg i vores store indhegning, dette afhænger af hvor mange hunde vi har. Vi har også mulighed for, at give din hund en tur i vores nosework have, hvor der gemmes en masse godbidder, som din hund skal finde. Dette skaber stimuli hos din hund og dens stressniveau sænkes. Herefter er det tid til roomservice på værelserne, hvor hundene får et rent og lækkert værelse. 

​

Kl.10.00-12.00 - HYGGE I LOUNGEOMRÅDET

Når hundene kommer tilbage fra deres luftetur, så er det tid til hygge i loungeområdet, hvor personalet vil lave dagens andre gøremål i samvær med hundene. Din hund vil derfor ikke bare blive anbragt på sit værelse, men vil være sammen med os og de andre hunde.

​

Kl.12.00-14.00 - MIDDAGSLUR

Ved frokosttid er det tid til en middagslur på værelser, hvor hundene vil blive tilbudt en snack eller evt frokost, hvis hunden skal have dette. Ellers er tiden til at hundene lige får en pause/lur.

​

KL.14.00-17.00 - HYGGE I LOUNGEOMRÅDET

Efter hundenes middagslur er det endnu engang tid til en luftetur og det sker i vores store udendørs indhegning, og bagefter kan hundene enten lege videre med deres nye venner, smide sig i sofaen foran brændeovnen eller hvad de nu har lyst til.

​

​

​

​Kl.17.00-18.00 - LUFTETUR

Sidste luftetur inden hundene kommer ind på deres værelser og får aftensmad.

​Kl.18.00 - AFTENSMAD

Hundene får nu serveret aftensmad efter dine ønsker

​Kl.18.00-21.00 - ALENETID

Efter en begivenhedsrig dag er det tid til alenetid på værelserne, så din hund kan bearbejde alle dagens skønne indtryk.

​Kl.21.00-21.30 - LUFTETUR

Kort og rolig luftetur i vores lille indhegning, så hundene ikke blive gearet op.

​Kl.22.00 - GODNAT
Om natten bliver der afspillet lav antistress musik lavet til hunde, som får din hund til at slappe af og sove godt. Hos ekstra sensitive og stressede hunde har vi mulighed for at tilføre hundens soveplads en aromaduft baseret på lavendel, som får den til at slappe ekstra af.

​Hvert værelse er videoovervåget, så vi kan holde øje med din hund, når den er gået i seng. Vi kan derfor se om de har det godt eller er ked af det, og har brug for lidt trøst.

​

Vi forsøger at holde os til de faste rutiner, men vi tilpasser også dagen efter vejret og den hundeflok vi har. Om sommeren kan vi fx. godt bruge meget af dagen udenfor, hvis det er godt vejr og samtidig, så kan det være så dårligt vejr, at hundeflokken ikke har lyst til at bruge flere timer udenfor, og så tvinger vi ikke hundene ud, hvis de ikke har lyst.

bottom of page